Hannah gjorde chokerende fund i færdigmåltid: Nu siger Aldi undskyld

17/10/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
En mor fik sig en ubehagelig overraskelse i Aldi.

Mest læste i dag

31-årige Hannah Johnson hævdede, at nogle af insekterne stadig var i live og kravlede over hendes køkkenbord, da hun kom hjem.

Hun sagde, at insekterne var kommet ind i resten af ​​hendes indkøbsvarer, og efterlod hende 'i chok'. Det skriver Metro.

Hannah fra Cheshire, England, havde været i supermarkedet i Holmes Chapel den 9. oktober og var ikke klar over, at de uidentificerede insekter havde forurenet den økologiske bolognese, hun købte til sin 2-årige søn.

Da hun bemærkede problemet, kontaktede hun straks Aldi for at klage, og blev tilbudt fuld refusion for sit køb.

Hun rapporterede også sagen til Cheshire East Council, som nu er ved at undersøge sagen.

"Det var et kæmpe chok. Jeg havde lidt travlt, og jeg samlede tre-fire af pakkerne op og lagde dem i vognen," sagde Hannah.

Ved kassen bemærkede hun nogle insekter - som hun beskrev som værende små, brune og 'hvepseagtige' - på en bøf, som hun havde samlet op. Hun fortæller, at hun efterlod det hos en medarbejder.

"Jeg satte mig ind i bilen, og jeg lagde mærke til, at jeg også havde nogle dyr på mit ærme. Jeg rystede dem af og tænkte ikke mere over det, før jeg begyndte at pakke indkøbene ud. Da jeg pakkede disse færdigretter ud lagde jeg mærke til, at nogle levende dyr faldt af og begyndte at kravle hen over mit bord. De var over alt på mine andre indkøb i posen, så jeg var nødt til at smide læssevis ud, rense huset og mig selv," fortæller Hannah.

En Aldi-talsmand sagde: "Selvom det er meget sjældent, kan hændelser som denne lejlighedsvis opstå, hvis emballagen er beskadiget. Vi har undskyldt til fru Johnson for hendes oplevelse og har tilbudt hende en fuld refusion."

"Vi undersøger i samarbejde med den primære myndighed for butikken og kan derfor ikke kommentere yderligere," lyder det fra en talsmand for Cheshire East Council.

Anbefalet til dig