IKEA er en favorit hos mange.
Kæden, der sælger alt, hvad bolighjertet begærer, er kendt for smarte løsninger, gode priser og møbler, der ofte kræver både tålmodighed og en umanerlig mængde skruer.
Midt i al den svenske charme gemmer der sig nu en vigtig advarsel.
Har du for nylig været forbi IKEA og lagt noget til madlavningen i indkøbsposen? Så bør du passe på.
IKEA tilbagekalder nemlig sin populære sorte hvidløgspresser, IKEA 365+ VÄRDEFULL, og beder alle ejere om straks at stoppe med at bruge den.
Årsagen er en produktionsfejl, der betyder, at små metaldele kan løsne sig under brug og potentielt ende i din mad.
De berørte pressermodeller har artikelnumrene 201.521.58, 305.781.89 og 601.636.02 og kan identificeres med et IKEA-logo på det øverste håndtag.
Hvis du er i tvivl, anbefaler IKEA, at du bare returnerer den alligevel. Der er ingen grund til at chancen for at jern i lasagnen bliver en realitet.
Du behøver hverken kvittering eller at have den originale emballage. Bare trop op i dit lokale IKEA-varehus, og så får du pengene tilbage.
IKEA opfordrer også til, at du hjælper med at sprede budskabet - måske har din nabo arvet din hvidløgspresser, eller måske ligger der én og lurer i sommerhuset.
For yderligere spørgsmål eller detaljer kan man ringe til deres kundeservice på 70 15 09 09.