Har du handlet i denne forretning for nylig? Så bør du tjekke din bankkonto

Nyheder
Foto: Shutterstock / Privat
Tjek din konto.

Lige nu læser andre også

Hvis du på den ene eller anden måde har din egen forretning, så kender du helt sikkert til det.

Der er nemlig ikke noget, der er mere frustrerende, end hvis man ikke bliver betalt for den ydelse eller vare, man sælger.

Det gælder især, hvis man er en lille butik, hvor pengene ikke hænger på træerne, og hvor hver en krone skal vendes for at tingene løber rundt.

Om det er tilfældet i Sportigan Hedensted vides ikke, men i hvert fald er der et par kunder, der er sluppet alt for billigt.

Næsten helt gratis faktisk

I et opslag på Facebook skriver butikken nemlig, at der er sket en fejl i forbindelse med et køb, og at de efterlyser et par kunder:

"I fredags (den 23. august, red.) til Open by night kl. 19:24 og 19:26 blev der desværre kun trukket for en pose til kr. 4,- ved begge køb," lyder det fra butikken, der efterfølgende opfordrer de berørte kunder til at henvende sig:

"Skulle du være en af de 2 kunder der har købt nedenstående, håber vi meget du vil kontakte os enten i butikken eller på telefon 75892103."

Sportigan Hedensted understreger, at fejlen er på deres side, og at der ikke er nogen sure miner:

"Fejlen er selvfølgelig vores, og IKKE kundernes - så dette er kun et venligt opslag, hvis vi nu skulle være så heldig at kunden/kunderne så dette," skriver de.

Selvom opslaget er en uge gammelt, bringer vi historien igen i håbet om, at rette vedkommende ser det. Hvis du har handlet i butikken på den omtalte aften, opfordrer vi til, at du tjekker din konto med det samme.

Her på Nyheder24 holder vi et vågent øje mod 'sagen' og opdaterer, hvis der kommer nyt.

Du kan se det omtalte opslag herunder.

Anbefalet til dig