Hvis du har været et smut forbi den populære discountkæde, så bør du nok læse med her.
For i går løftede Lidl sløret for, at de havde fået nye varer på hylderne.
Sagen er den, at den tyske supermarkedskæde tilbage i december - sammen med Food & Bio Cluster - lancerede et nyt innovations- og udviklingskoncept kaldet Lidl Innovate.
Formålet er at støtte danske iværksættere og mindre virksomheder i at få deres produkter ud på hylderne og samtidig finde nyskabende danske produkter til Lidls butikker – både i Danmark og på sigt potentielt internationalt.
Blandt 39 ansøgende startups blev ni udvalgt til at pitche deres produkter for Lidls indkøbere på Lilds hovedkontor i maj.
Her gik fem videre efter pitch-runden, heriblandt bryggeriet BRØL, som brygger øl af overskudsbrød, der ellers ville blive kasseret.
Nu er BRØL de første fra Lidl Innovate-programmet til at få deres to økologiske øl på Lidls hylder i alle 160 danske butikker.
Det er ikke utænkeligt, at de nye produkter har lokket flere kunder ned i butikken.
Hvis det er tilfældet, og hvis du er én af dem, der har besøgt en Lidl for nylig, så bør du være oplyst omkring, at de nu tilbagekalder et produkt, som har været solgt over hele landet.
Tilbagekalder 'Farofa 400 g'
"Lidl Danmark tilbagekalder Farofa 400 g med Bedst før 07.10.2024 batch nr. PL 158, da produktet er harsk," skriver de selv i en pressemeddelelse.
"Produktet indeholder en vegetabilsk olie, der er harsk. Varen er derfor uegnet til menneskeføde. Vi kan dog oplyse, at produktet ikke er sundhedsskadeligt," skriver kæden og fortsætter:
"Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon."
Du kan se et billede af det omtalte produkt herunder.
Foto: Lidl Danmark