Det er vidst ikke helt forkert at påstå, at de fleste danskere har nok i deres egen regning til skat.
Men ikke mindre er der en gruppe af boligejere, der får en skatteregning, der slet ikke burde være med deres navn på.
Det skriver Ekstra Bladet.
Boligejere, der har købt ejendom i 2021, 2022 eller 2023, står nu med en uventet udfordring: en regning for boligskat, som skulle have været betalt af tidligere ejere.
Det skyldes forsinkelser i systemet, hvilket betyder, at den nuværende ejer modtager efterreguleringer, også for perioder, hvor de ikke boede i boligen. Det efterlader mange i en situation, hvor de skal inddrive beløbet fra de tidligere ejere.
Niels Erlandsen, formand for Danske Boligadvokater, ser problemet som en stor udfordring for de berørte boligejere. Han forklarer over for Ekstra Bladet, at man i værste fald kan ende med at skulle anlægge et civilt søgsmål, hvis sælger nægter at betale. "
Jeg er ikke i tvivl om, at du vil få medhold og tilkendt omkostningerne, men det kan hurtigt løbe op i sur tid," siger han.
Skatteminister Rasmus Stoklund erkender problemets omfang og er opmærksom på de frustrationer, det skaber.
Han har i et skriftligt svar til Ekstra Bladet tilkendegivet, at han vil se på mulige løsninger, der kan hjælpe de boligejere, der står med en stor regning, uden at de var klar over det ved handlen.
"Jeg forventer at drøfte det med forligskredsen på det førstkommende møde i november med henblik på at fremsætte lovforslag i foråret 2025," udtaler ministeren.
Problemet opstår, fordi det ifølge loven er kommunerne, der står for opkrævning af boligskat, og denne opkrævning følger ejendommen, ikke ejeren.
Mens der loves en løsning fremadrettet, er der ingen garanti for, at nuværende boligejere kan slippe for at betale for tidligere ejers boligskat.
