Har du spist på denne restaurant? Så bør du tjekke din konto

Nyheder
Foto: Shutterstock
Tjek din konto, lyder opfordringen.

Lige nu læser andre også

Som selvstændig er der nok ikke noget, der er mere frustrerende, hvis man ikke bliver betalt for den ydelse eller vare, man sælger.

Det gælder især, hvis man er en lille og forholdsvis nystartet restaurant, hvor pengene ikke hænger på træerne, og hvor hver en krone skal vendes for at tingene løber rundt.

Restauranten Odden Fisk er i den kategori, og derfor har det også stor betydning for dem, når de ikke får betaling for de gæster, der har nydt godt af deres retter.

Især når det skyldes et nedbrud, de ikke var klar over.

Restauranten, der er beliggende i Sjællands Odde, har lavet et opslag på deres Facebook-side, hvor de kommer med en vigtig appel til de gæster, der spiste på restauranten lørdag den 1. juni.

Opslaget lyder således:

"Vigtigt! Alle der har spist frokost her i dag (1. juni). Ikke alle betalinger er gået igennem. Grundet en fejl i kassesystemet er alle ikke blevet godkendt, og det drejer sig desværre om flere af vores spisende gæster" lyder det indledningsvist, inden de fortsætter:

"Vi håber alle jer, der har været forbi her i dag, vil være så utroligt søde at tjekke jeres konto de næste par dage. Vi ha rslidt og slæbt for at få det her projekt på benene, og er så smadder kede af at systemet ikke har været vores ven i dag. Håber i vil dele" slutter Odden Fisk i opslaget.

Du kan se det omtalte opslag herunder.

Anbefalet til dig