Der er ikke nogen tvivl om, at byggemarkedskæden Bauhaus har en høj stjerne hos mange danskere.
Hvis du indimellem kigger forbi dit nærmeste Bauhaus-varehus, så ved du også, at byggemarkedskæden sælger stort set alt, hvad gør-det-selv-hjertet begærer.
Men måske har du også lagt mærke til en særlig detalje, som omhandler kædens medarbejdere.
Gennem tiden er der helt sikkert flere, der har grublet over, hvorfor personalet altid bærer headset?
Nu har byggemarkedskæden selv givet svaret gennem et Facebook-opslag, hvori de uddyber, hvorfor de har valgt, at medarbejderne skal have lyd i ørerne.
"Har du lagt mærke til, at vores personale altid render rundt med headset? Hos BAUHAUS er vores kunder nemlig altid i fokus! Derfor har personalet et Vocovo-headset på," skriver de i opslaget og fortsætter:
"Det betyder, at vi lynhurtigt kan kommunikere med hinanden, så du får den bedste service. Har en medarbejder brug for assistance mens de hjælper dig? Intet problem! De kan straks spørge deres kolleger via headsettet."
I opslaget kommer Bauhaus også ind på de infostationer, som er placeret rundt omkring i de respektive varehuse:
"Trykker du på knappen, får alle medarbejdere en besked i deres Vocovo-headset om, at der står en kunde, der har brug for hjælp. Det sikrer, at vi kan servicere dig hurtigt og effektivt."
Disse infostationer fungerer som en ekstra servicefunktion, hvor kunderne kan tilkalde assistance med et enkelt tryk på en knap. Systemet garanterer, at ingen kunder skal vente længe på hjælp, uanset hvor de befinder sig i butikken.
Bauhaus afslutter opslaget med at understrege deres dedikation til kundeservice:
"Vi sætter en ære i at yde god service, og ønsker simpelthen bare, at du får lige netop det, du har brug for, når du handler hos os."