Daniel Præst er i Østre Landsret torsdag blevet idømt seks års fængsel i en sag, der handler om grov vold, særlig farlig voldtægt, røveri og trusler. Han har en fortid som landsholdstrampolinspringer.
Der er tale om en dom, der er stadfæster den dom, som han fik i Retten i Helsingør i oktober sidste år. Det skriver Ritzau.
Sagen drejer sig om en voldsom voldtægt, der fandt sted i januar sidste år, hvor offeret, der var en dengang 60-årig thailandsk kvinde, bevidstheden og var tilmed i livsfare.
Episoden udspillede sig i kvindens hjem i et sommerhusområde i Gribskov Kommune, hvor Daniel Præst var dukket op, da han ønskede at købe sig til seksuelle ydelser for 5.000 kroner.
Under afhøringen af kvinden kom det frem, at hun ikke indvilligede i den 30-årige tidligere topatlets idéer, hvilket medførte, at han blev voldelig og voldtog hende. Ydermere blev hun også truet med en grensaks.
Derudover er han også blevet dømt for at have frarøvet den 60-årige kvinde 20.000 kroner, der blev opbevaret på den adresse, hvor den voldsomme voldtægt også fandt sted.
"Han er dømt i overensstemmelse med det, som byretten nåede frem til, og altså i det store hele efter anklageskriftet," siger anklager Roxana Ulvskov, der mødte på vegne af anklagemyndigheden.
Anklageren fortæller også, at hun er 'meget tilfreds' med dommen, da anklagemyndigheden gik efter en straf på mellem seks og syv års fængsel.
Den tidligere landsholdstrampolinspringer har hele tiden nægtet sig skyldig, og har påstået, at det foregik med samtykke fra kvinden, og at der var tale om et prostitutionsforhold.
Ligeledes har han forklaret, at volden først indtraf, der er angiveligt opstod stridigheder mellem ham og kvinden, da det kom til betalingen.
Daniel Præst blev anholdt i januar sidste år, og på daværende tidspunkt arbejdede han som fysioterapeut. Han har været varetægtsfængslet under hele sagen, hvilket han vil være, indtil han kan påbegynde sin afsoning.