Har længe stået på hendes bucket liste: Tina Müller jubler over nyt DR-job

Af: Thea Andersen

|

22/06/2023

Nyheder
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Tina Müller lander stort DR-job.

Lige nu læser andre også

Holger Rune og Clara Tauson har igen fået tennisfeberen til at rase herhjemme, og i går kunne DR glæde danskerne ved at meddele, at de har købt rettighederne til årets Wimbledon

Med de nye rettigheder skal DR også finde en vært til at dække den prestigefyldte tennisturnering, der har været afholdt i All England Lawn Tennis and Croquet Club i bydelen Wimbledon i London siden 1877.

Dette valg er faldet på Tina Müller, oplyser kanalen i en pressemeddelelse.

Tina Müller har været ansat hos DR som vært siden 2014 og har blandt andet stået i spidsen for programmer som "Hammerslag", Dansk Melodi Grand Prix og Kronprinsparrets Priser.

Men denne værtstjans er noget helt særligt for DR-værten. Det er nemlig en begivenhed, der længe har stået på hendes bucket liste.

"Jeg har de seneste 15 år dækket mange store sportsbegivenheder, men Wimbledon er faktisk én af de få turneringer, som længe har stået på min bucket list," fortæller Tina Müller til B.T. ifølge BILLED-BLADET.

I DR's Wimbledon-studie vil Tina Müller dagligt få besøg af både spillere og tenniseksperter.

Turneringen sendes på DR fra den 3. til den 16. juli.

Lige på og hårdt

I oktober blev Tina Müller og kæresten Anders Rud, som arbejder på DR Sporten, forældre til datteren Emma.

"Emma. Onsdag den 12.10.2022 blev vi forældre til den fineste lille guldklump, der har slået benene fuldstændig væk under os," lød det fra Tina Müller på Instagram, hvilket hun fulgte op med de følgende hashtags: #lykkelig #taknemmelig #ubeskriveligt.

Det er dermed lige på og hårdt efter barslen for den populære DR-vært.

Anbefalet til dig