På en villavej ligger et stort gult hus. Huset er pyntet med lyskæder og stråler af julestemning og varme. En række dybe bjæf lyder inde fra huset da dørklokken ringer og en meget glad hund byder velkommen da døren bliver åbnet. Ayoe kommer tillidsfuldt ud og giver et stort kys. Halen logrer kraftigt.
”Hun er en utrolig god hund. Hun er meget knyttet til mig, og holder sig lige i nærheden af mig hele dagen. Hun følger mig rundt i huset som en skygge, men har dog lært at vente nedenunder, hvis jeg lige går op for at hente noget ovenpå”, fortæller Caroline, som har adopteret Ayoe sammen med sin mand.
En internatshund var det naturlige valg
Caroline og hendes mand Thomas adopterede Ayoe kort efter, at hun var kommet til Roskilde internat. Deres gamle hund Charlie gik desværre gået bort i sommer, og savnet gjorde deres anden hund Wimpey deprimeret. De besluttede derfor at en internatshund var en god måde at hjælpe Wimpey på, og samtidig kunne de hjælpe en hund på internatet.
For Caroline var det helt naturligt at få en hund fra internat, da hun er vokset med hunde på landet. Hendes mor har også altid haft hunde fra internat. Det fortæller Dyrernes Beskyttelse i en nyhed på organisationens hjemmeside.
”Wimpey var så ked af det, men det er han ikke længere. Han har fået sit gode humør tilbage, så på den måde har de hjulpet hinanden. Og så fungerer de bare rigtig godt sammen, Ayoe og Wimpey. De har meget glæde af hinanden”, fortæller Caroline glad.
Ayoe kigger på Caroline og lægger forpoterne op på hendes ben. Det er tydeligt at hunden har brug for meget støtte fra sit nye hjem. Der kan gå mange timer med at nusse og kramme hver dag, fortæller Caroline mens hun smiler. Alligevel mener hun at Ayoe er ved at få mere selvtillid. Hun er f.eks. begyndt at gø, når der kommer nogen.
Sov som en sten den første nat
Ayoe havde faktisk ikke brug for at falde til i sit nye hjem. Den første nat hun var ved Caroline og Thomas gik hun direkte op i sin kurv da det var sengetid. Hun sov som en sten hele den nat og var slet ikke urolig. Det var tydeligt at alt den tryghed Ayoe aldrig havde følt, den følte hun ved Thomas og Caroline. Det er dog ikke kun Wimpey, som har glæde af Ayoe.
”Ayoe er så god ved andre hunde. Der er mange hunde på vejen og Ayoe kan med dem alle sammen. Både store og små. I begyndelse kunne jeg ikke gå med begge hundene når de skulle luftes, men det kan jeg nu. Det er utroligt så lærenem hun er. Hun vil bare gerne være sammen med os”, fortæller Caroline med varme i stemmen. Thomas går til hundetræning med Ayoe hver uge, og det er de begge rigtig glade for.
Dagen slutter i haven, hvor Ayoe tonser rundt med Wimpey. Haven er stor og fyldt med plads og masser af kroge hvor hundene kan snuse. Caroline fortæller om de hunde hende og Thomas har haft sammen. Hver gang de har mistet en hund, har de fået den kremeret og puttet i en fin urne, som står med udsigt til haven. På den måde kan de mindes hundene og hundene kan stadig se ud på haven hvor de har brugt så mange timer.
Der er ingen tvivl om, at Ayoe har fundet det rette hjem, fyldt med kærlighed og tryghed.
