Har sat uhyggelig rekord: Kan få alvorlige konsekvenser for os

07/04/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
21,1 grader er den højeste middeltemperatur, som er målt i verdenshavenes overflader nogensinde.

Mest læste i dag

Globale temperaturer i verdenshavene er for første gang nogensinde blevet målt til 21,1 grader som middeltemperatur.

Temperaturen er blevet målt i de første dage i april.

Det er den højeste overfladetemperatur, som er målt siden 2016. Og ifølge tal fra den amerikanske vejrtjeneste NOAA, er det altså en ny rekord.

I 2016, da den forrige rekord blev sat, var det første gang nogensinde, at man nåede over 21 grader i middeltemperatur.

Det skriver TV 2.

Tallene kommer ikke længe efter endnu en trist nyhed. Det er nemlig ikke længe siden, at målinger viste, at det gennemsnitlige varmeindhold i havene for fjerde år i træk nåede nye højder.

Middeltemperaturen, som helt præcist er på 21,1 grader, spænder fra den 60. nordlige breddegrad, som svarer til Oslo, til den 60. sydlige breddegrad, som ligger i den sydlige del af Sydhavet, skriver TV 2.

Og det kan få store konsekvenser for menneskeheden som helhed, idet det ekstreme vejr kan risikere at blive endnu mere ekstremt - herunder tropiske orkaner, der får mere energi fra varmere havvand.

Det vil altså dermed kunne føre til eksempelvis kraftigere orkaner, som vil kunne føre til mere død og ødelæggelse.

Det kan også få betydning for dyrelivet i havene, fordi temperaturen kan have betydning for de fisk, som kan trives i vandet.

Ikke kun verdenshavene

Og det er ikke kun verdenshavene, der lider under varmen.

Rhinen, Po og Themsen - alle de største floder i verden - led sidste år under voldsomme hedebølger, hvilket betød, at vandstanden flere steder var så faretruende, at floderne næsten var udtørret.

Og nu ser det ud til, at det kan ske igen.

"Det skyldes, at der er fordampet mere vand, end der er regnet ned, og derfor er der mindre vand i floderne. Det, vi kalder vandindholdet i jorden, er reduceret, dels på grund af varmen og dels på grund af ændrede nedbørsmønstre. Men især på grund af varmen, for den gør jo også, at fordampningen går hurtigere," skriver Ekstra Bladet, som tidligere har været i kontakt med Eigil Kaass, videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI.

Anbefalet til dig