Har været i gang siden april: Nu kan Arla endelig dele stor nyhed

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt fra Arla.

Lige nu læser andre også

Arla Foods Ingredients har gennemført opkøbet af Volacs Whey Nutrition-forretning, efter det tidligere blev godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder.

Godkendelsen kom i hus efter en evalueringsproces, der har varet siden april i år, hvor de to virksomheder blev enige om en købsaftale.

Sådan skriver Arla i en pressemeddelelse.

Volacs forretning er centreret omkring et produktionsanlæg i Felinfach i Wales, hvor der håndteres store mængder valle, som omdannes til valleprotein (WPI).

Anlægget vil nu blive et centralt element i Arla Foods Ingredients’ globale produktion, og yderligere investeringer og udvidelser i anlægget er planlagt for de kommende år.

Opkøbet giver adgang til en betydelig mængde valle, som vil hjælpe virksomheden imødekomme en stigende markedsefterspørgsel.

Valleprotein er i særdeleshed efterspurgt i sundheds- og sportsernæringssektorerne, som har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 9% fra 2010 til 2023, og Arla Foods Ingredients forventer at salget af valleprotein vil stige markant over de næste fem år.

Anlægget i Felinfach vil udover valleprotein også producere vallefedtkoncentrat og laktose.

”Med vores opkøb af Volac Whey Nutrition forener vi to stærke aktører og understreger vores førende position inden for valleingredienser. Inklusionen af Volacs eksperter og deres netværk af partnere giver os en række strategiske fordele. Vi udvider vores marked, får adgang til endnu flere gode kunder og styrker vores globale forsyningskæde i en tid, hvor efterspørgslen efter valle stiger,” siger vicekoncerndirektør for Arla Foods Ingredients, Luis Cubel, og tilføjer:

”Virksomhederne deler de samme værdier og forpligtelse til høj kvalitet, bæredygtighed og innovation. Vi ser frem til at lære af nye kollegaer og partnere og i fællesskab styrke vores evner til at imødekomme de konstant udviklende krav fra producenter og forbrugere inden for især sportsernæring.”

Anbefalet til dig