Har været på tegnebrættet siden 2015: Nu deler Aalborg Zoo stor nyhed

Nyheder
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
"Det er mega fedt."

Lige nu læser andre også

Siden 2015 har Aalborg Zoo arbejdet målrettet mod dette øjeblik, og nu er det langt om længe lykkedes for dem. 

Det skriver TV 2 Nord.

Den 21. juli blev den første egyptiske landskildpadde, som i Danmark kun kan ses i Aalborg Zoo, født, efterfulgt af en søskende den 15. september. 

“Det er mega fedt. Det er fantastisk. Lige det her projekt har vi fået mange klap på ryggen for, men man prøver at være ydmyg”, siger han.

Disse to nyfødte landskildpadder repræsenterer mere end bare en værdifuld tilføjelse til dyreparken. 

Den egyptiske landskildpadde er nemlig kritisk truet og nærmer sig udryddelse i naturen ifølge The International Union for Conservation of Nature (IUCN). 

Ifølge Nicolai Bach Thomas, som er involveret i avlsprojektet, er det yderst vigtigt, at de yngler i fangenskab, da den snart kan være udryddet helt i naturen.

Udfordringen ved at bevare den egyptiske landskildpadde er, at der er en mangel på hanner, der er nødvendige for at sikre artens overlevelse.

Aalborg Zoo har to hunner og én han i deres avlsgruppe, og dyrepasseren håber at have avlet nye hanner for at styrke bestanden. Dog holdes spændingen fortsat i live, da det stadig er ukendt, om de nyfødte er hanner eller hunner - det kan nemlig først ses, når de har udviklet sig en smule mere.

De to skildpaddeunger stammer fra et kuld på seks æg, hvoraf fire desværre ikke overlevede. 

De to avlsdyr, der nu har skabt de to nye medlemmer til flokken, blev konfiskeret som ulovlige kæledyr i udlandet og har været en del af Aalborg Zoos familie siden 2015.

Anbefalet til dig