Slikproducenten Haribo har nu tilbagekaldt udvalgte partier af produkter, da det er risiko for fremmedlegemer i emballagen.
Sådan skriver firmaet selv i en pressemeddelelse.
Tilbagekaldelsen drejer sig om 21 specielle partier af forskellige produkter. Blandt produkterne er de populære varianter Matador Mix, Click Mix og Stjerne Mix.
Det frarådes på det kraftigste at spise nogle af produkterne, fordi der er identificeret forurening af små metalpartikler.
Samtlige af de produkter, der er tilbagekaldt, har sidste anvendelsesdato i perioden fra 31. december 2023 til 31. maj 2024. Ingen andre produkter er berørt.
Sådan skriver B.T.
"Hos Haribo er fødevarekvalitet og sikkerhed vores topprioritet. Vi arbejder derfor tæt sammen med danske fødevaremyndigheder for at træffe de relevante markedsforanstaltninger", lyder det fra Haribo i meddelelsen.