Den langvarige debat har delt danskerne siden tidernes morgen: Skal alle, uanset alder og lidelse, have ret til aktiv dødshjælp? Eller skal det kun være forbeholdt dem, hvis død forventes inden for dage eller uger? Og i så fald, skal en læge administrere dødshjælpen, eller skal modtageren kunne udføre det selv under opsyn af en sundhedsautoriseret person?
Dette er blot nogle af de mange dilemmaer, der vil fylde Folketingets dagsorden den 10. november, når et borgerforslag med titlen "Legalisering af aktiv dødshjælp" skal førstebehandles.
Det skriver TV 2.
Sidst, Det Etiske Råd udtalte sig om aktiv dødshjælp, var i 2012, hvor flertallet var imod. Denne gang har rådet dog fokuseret på, hvordan aktiv dødshjælp praktiseres forskelligt internationalt, og rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen, understreger, at modellen for aktiv dødshjælp spiller en nøglerolle i konsekvenserne.
Eksempelvis er antallet af personer, der benytter aktiv dødshjælp, ti gange højere i Holland end i den amerikanske delstat Oregon. Forskellen ligger i, at Oregon kun tillader assisteret selvmord og stiller krav om terminal sygdom, mens Holland tillader lægeassisteret aktiv dødshjælp uden krav om terminal sygdom.
Rådet tager stillingen til debatten i dag klokken 11.00
Debatten om aktiv dødshjælp er også blevet aktualiseret af statsminister Mette Frederiksen (S), der i juni på Folkemødet på Bornholm erklærede sig som fortaler for det. Og de forskellige partier er splittede om holdninger.
Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd: "Det er helt afgørende at være opmærksom på, at hvis man legaliserer dødshjælp, så er det frem for alt modellen, der afgør konsekvenserne."
Monika Rubin, Politisk Ordfører for Moderaterne: "Aktiv dødshjælp udfordrer vores grundlæggende opfattelse af livets værdi og den naturlige proces med at dø. Det er derfor noget, der vækker stærke følelser i folk."
Peder Hvelplund, Sundhedsordfører for Enhedslisten: "Erfaringerne fra Holland og Canada viser, at det begynder med en lille gruppe, men at der, som tiden går, inkluderes nye. Vi er bange for, at det bliver en glidebane, og at nogle mennesker kan føle sig pressede for ikke at lægge de pårørende til last."
Forud for den nye udtalelse har Det Etiske Råd undersøgt to varianter af aktiv dødshjælp: assisteret selvmord og eutanasi. Assisteret selvmord tillader patienten at udføre dødshjælpen selv under opsyn af en sundhedsfaglig person, mens eutanasi typisk indebærer, at en læge giver patienten en dødelig injektion.
Både borgerforslaget og den seneste udtalelse fra Det Etiske Råd har rejst afgørende spørgsmål om aktiv dødshjælp i Danmark, og den politiske beslutningsproces forventes at blive udfordrende og følelsesladet.
