Det Radikale Venstre kommer til at vinke farvel til Kristian Hegaard, der har valgt at stoppe i politik, efter han har udvist grænseoverskridende adfærd til en fest.
Det bekræfter hovedpersonen selv i et opslag på Facebook.
"Jeg har overtrådt de værdier, jeg selv står for. Derfor mener jeg ikke, jeg med troværdighed kan fortsætte i politik for nu og takker derfor af.," skriver han i opslaget.
Han fortæller videre i opslaget, at han til festen var "fuld" og han "intet husker", men at den grænseoverskridende adfærd skulle være kommet til udtryk i form af berøring som fandt sted ved mindst to begivenheder.
"Det kommer efter, at jeg for nogle måneder siden havde en samtale med Sofie Carsten Nielsen, fordi hun af Radikale Venstres kontaktinstans var blevet gjort opmærksom på, at jeg i radikal sammenhæng til en fest havde overtrådt en grænse hos en radikal med en berøring."
I opslaget uddyber han, at han ved flere fester har haft "sorte huller i hukommelsen", hvilket betyder, at han ikke kan huske handlingerne.
Hele opslaget kan læses nedenfor:
Kristian Hegaard besad flere ordførerskaber, mens han i Folketinget har været næstformand for Retsudvalget.
Han har desuden også været medlem af epidemi- og forsvarsudvalget.
30-årige Kristian Hegaard er uddannet i jura og blev valgt ind i Folketinget i 2019.