Heldig dansker: Bliver mangemillionær

16/05/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
En heldig dansker kan se frem til en 'rig sommer'.

Mest læste i dag

I går kunne en dansker fra det sydlige Sjælland vågne som mangemillionær, efter at have ramt de syv rigtige tal i lørdag aftens trækning. Den heldige vinder kan derfor se frem til at få 16 skattefrie millioner ind på kontoen.

Personen har spillet 10 rækker i Lynlotto med sit PLUS-abonnement, og kommer fra Lolland. Men det er ikke den eneste spiller, der har haft heldet med sig i denne weekend.

For vanen tro findes der to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker. 

Den første vinder af Millionærgarantien havde spillet hele 100 enkeltrækker på mobilen, og kommer fra Hjørring kommune. Udover den flotte gevinst på 1.000.000 kroner, var der desuden også ramt 2 rigtige i Joker til 49 kroner.

Aftenens anden vinder af Millionærgarantien, havde købt sin vinderkupon hos vores forhandler Kastrup Vinhandel. 

Dansker vinder 2. præmie i Eurojackpot 

Det er heldigt, at en andenpræmie også kan være guld værd i Eurojackpot. En dansker var nemlig heldig at ramme 5+1 rigtige tal, hvilket giver en gevinst på intet mindre end 5.290.231 millioner skattefri kroner. Vinderkuponen blev købt hos vores forhandler Circle K Albertslund. 

Der var desværre ingen vinder af førstepræmien denne fredag. Dermed stiger førstepræmiepuljen til hele 581 millioner kroner. Det er den største pulje i Eurojackpots historie. 

Danske Spil oplyser i en pressemeddelelse, at de endnu ikke har været i kontakt med weekendens fire vindere.

Anbefalet til dig