Heldig dansker efterlyses: 4,2 millioner ligger og venter

02/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Nu efterlyses en dansker, der er mere heldig end de fleste.

Mest læste i dag

Onsdag i sidste uge vandt en heldig dansker omkring 4.2 millioner kroner i en 2. præmie på det nordiske spil Vikinglotto. Vinderen har ikke meldt sig endnu, og det får nu Danske Spil til at efterlyse den heldige – og hemmelige millionær. Det fortæller Danske Spil selv fredag, hvor selskabet har udsendt en "efterlysning", der forhåbentligt kan få den nymøntede millionær til at reagere. 

"Det sker heldigvis yderst sjældent, at en gevinst ikke bliver afhentet," siger Pernille Mehl, der er administrerende direktør i Dansk Spil. Hun tilføjer: 

"For når vi efterlyser vinderen, så får vi mange til lige at huske at tjekke tasken, inderlommen eller om man satte kupon’en på køleskabslågen."

Har du handlet her? 

Danske Spil frygter, at den heldige vinder ikke er opmærksom på, at de har en millionærkupon siddende hjemme på køleskabet. Derfor offentliggøres det nu, hvor den gyldne kupon er købt. 

"Nu er der gået halvanden uge. Derfor vil vi gerne minde personer, der har købt en kupon den 17. september omkring kl. 18.15 i Telefonkiosken på Østerbrogade i København, om at gå ned og få den præmiesøgt. Vi har nogle millioner vi gerne vil have delt ud til vinderen, siger adm. dir i Danske Lotteri Spil, Pernille Mehl.

Heldet er med Vikinglotto i disse dage. Onsdag i denne uge løb endnu en dansk vinder med en gevinst på 1.415.741 kr. Vinderkuponen er købt i Bygaden Vin og Tobak i Herlev. Denne nybagte millionær har heller ikke meldt sig endnu.

 

Anbefalet til dig