Heldig dansker har vundet 24 millioner kroner i Lotto: Her er kuponen købt

Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Måske er det dig, der er den heldige vinder.

Lige nu læser andre også

Det er ingen hemmelighed, at det kræver et vanvittigt held at vinde i Lotto, og præcist dette held havde én dansker med sig i aftenens Lotto trækning.

Vinderen, der ramte de syv rigtige tal, kan glæde sig over, at der er flotte 24 millioner kroner på vej ind på kontoen.

Men aftenens helt store vinder ved det måske ikke endnu.

Vedkommende har købt sin kupon på Shell i Ballerup, og for at blive tanket op med milliongevinsten skal den megaheldige ejer af kuponen tjekke den enten i butik eller via Danske Spils hjemmeside.

Kuponen kan være 24 millioner skattefrie kroner værd.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.

Tre nye millionærer lørdag aften

Der var ikke kun én heldig vinder i aftenens Lotto trækning.

To andre danskere havde også heldet med sig og kan se frem til at stå op søndag morgen som nyudklækkede millionærer.

Vanen tro var der nemlig også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uges trækkes lod om to gevinster á 1.000.000 kroner på alle spillede rækker.

  • Den ene vinder af 1 mio. kr. i Millionærchancen har spillet via mobil og er fra Varde Kommune.

  • Den anden vinder af Millionærchancen har også spillet via mobil og er fra København Ø. Med yderligere fire rigtige tal lyder gevinsten her på 1.000.070 kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

Vindertal Lotto uge 34:

2, 4, 7, 15, 16, 18, 32

Tillægstal Lotto uge 25:

8

Anbefalet til dig