Heldig dansker vinder 5 millioner kroner i Eurojackpot: Her er kuponen købt

Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Vinderen kommer fra Horsens Kommune.

Lige nu læser andre også

Det er svært at ramme både de fem vindertal og to stjernetal i Eurojackpot, og derfor var der heller ikke ved aftenens trækning nogen, der løb med den helt store milliongevinst – men heldigvis kan en andenplads også være guld værd, hvis man vinder den i Eurojackpot.

Det kan en heldig dansker skrive under på efter fredagens trækning, hvor vedkommende ramte 5+1 rigtige tal, hvilket udløser en andenpræmie og en gevinst på 5.393.819 skattefrie kroner.  

Vedkommende har spillet med via mobilen og kommer fra Horsens Kommune.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til den heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, og fortsætter:

"Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt."

Eftersom ingen ramte plet på de syv magiske vindertal, stiger førstepræmiepuljen til vilde 545 millioner kroner.

Næste gang tallene trækkes er på tirsdag.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men ønsker vedkommende et stort tillykke.

Vindertal, Eurojackpot, 7. februar

15, 17, 27, 33, 45

Stjernetal, Eurojackpot, 7. februar

5, 9

Anbefalet til dig