Heldig dansker vinder over 1 million kroner: Alligevel nægter hun at gøre én specifik ting

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
"Jeg skal IKKE..."

Lige nu læser andre også

En stor milliongevinst fra Klasselotteriet har fået en ældre nordjysk kvinde til at nytænke ferien med familien – hun vil selv stå for regningen, men lade familien bestemme, hvor ferien skal gå hen.

”Vi kunne godt tænke os at tage på en rejse med børn og børnebørn, men det er svært at finde ud af, hvor den skal gå hen. Vi har planlagt at lave tre forslag, hvor børnene så kan stemme om det. Det er os, der inviterer og betaler, men det ved familien ikke endnu. Det bliver en sjov opgave,” fortæller hun og overvejer, hvilke slags ferier, hun og manden vil sætte på stemmesedlen.

Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Det kunne være lidt mere luksus, det kunne være noget eksotisk, det kunne også være noget uden for Europa. Dér har jeg aldrig været. Men det skal ikke være vildt og fysisk krævende, og jeg skal IKKE springe i elastikspring,” slår hun fast med et grin.

Den samlede præmie var på i alt 1.062.530 skattefrie kroner, og det var lige ved at tage pusten fra den ældre kvinde, indrømmer hun.

”Det var godt nok mange tal. Det var vildt. Da jeg så det, måtte jeg lige kalde på min mand og bede ham komme og kigge med. Og det blev vist til en ret skrap tone. Han troede, at der var et eller andet i vejen, og at jeg var sur på ham,” fortæller kvinden.

Hun var dog ikke spor sur, for det er svært at være sur, når man får at vide, at man helt uventet er gået hen og er blevet millionær.

Kvinden foretrækker at være anonym, og har ikke tænkt sig at fortælle vidt og bredt om sin gevinst. Men der er dog alligevel en enkelt, der måske skal have det at vide.

”Det var en kollega, der anbefalede mig, at jeg skulle prøve at købe et par lodder i Klasselotteriet, for hun havde lige vundet flere tusinde kroner. Og så gik jeg direkte hjem og købte de her lodder, og så har jeg haft dem lige siden,” fortæller kvinden, før hun eftertænksomt tilføjer:

”Jeg har tænkt på, at jeg lige bør sende hende en takke-sms.”

Anbefalet til dig