Helle Thorning-Schmidt taler ud om søns kønskifte

31/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix
Den tidligere statsminister kommenterer sønnens personlige dokumentarserie.

Mest læste i dag

Sidste år kunne Milo Kinnock, barn af den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt, stille sig frem i DR-udsendelsen “Året der gik” og fortælle, at han ikke længere identificerede sig selv som kvinde.

Som mediepersonlighed og barn af en af Danmarks første kvindelige statsminister, blev der pludselig bragt stor opmærksomhed på den unge talsperson for kønsidentitetsdebatten. Det medførte også at et TV-hold har fulgt Kinnock i privatlivet, som man nu kan opleve i dokumentarserien “Mere Milo”.


Og nu udtaler den politiske mor sig om programmets resultat. Det skriver Se og Hør.

Helle Thorning-Schmidt var mandag aften til modeshow hos Søren Le Schmidt til det halvårlige Copenhagen Fashion Week.

Her mødte hun Se og Hør, hvor der blev spurgt ind til sønnens TV-program.

“Jeg er helt vildt glad for den programrække, for jeg synes, Milo får lov at fortælle sin historie, og han gør det så ærligt og nede på jorden. Milo er meget nede på jorden som person, og det synes jeg også kommer frem i den udsendelse” fortæller den tidligere statsleder.

“Og jeg er bare glad for som forælder at få lov at bakke op om Milos rejse”.

De første to afsnit af “Mere Milo” er ude nu. Programmet kan ses på Femina.dk og Ally-app’en.

Anbefalet til dig