Regeringen vil afskaffe helligdag: Disse borgere kan se frem til kompensation

16/12/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Danskerne, der skal arbejde den helligdag, SVM-regeringen vil afskaffe, vil blive kompenseret.

Mest læste i dag

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtaler fredag i en mail til Ritzau, at danskerne, der skal arbejde den helligdag som SVM-regeringen vil afskaffe, vil blive kompenseret.

"Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde."

Pengene, som en sløjet helligdag vil resultere i, skal ifølge regeringen bruges til at dække udgifterne i forbindelse med, at Danmark de kommende år skal øge udgifterne til forsvaret til to procent af bnp.

"Vi står også i en situation, hvor vi mangler penge til at finansiere de øgede udgifter til vores forsvar og vores fælles sikkerhed i Danmark. Og det er netop derfor, at vi foreslår, at danskerne bidrager ved at gå på arbejde en ekstra dag om året - og bliver kompenseret for det," skriver hun i e-mailen.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en uddybende kommentar om, hvad denne form for kompensation vil indebære.

Men siden i onsdags, hvor regeringen fremlagde regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", har den eventuelle afskaffelse fyldt meget i form af spørgsmål om, hvorvidt man kommer til at arbejde mere, uden at få mere i løn.

Videre er det heller ikke sikkert, hvilken helligdag, der eventuelt vil blive afskaffe.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) bliver det "givetvis" store bededag.

Anbefalet til dig