Helt anderledes end Danmark - danske Stine er i husarrest i Spanien

25/03/2020

Nanna Christina Smidt

Sådan ser Madrid ud efter at Spanien er blevet lukket ned. Foto: Shutterstock.
Danske Stine Mynster lever lige nu i et nedlukket Spanien. I Spanien er de nemlig også tæt på sammenbrud på samme måde, som man ser i Italien.

Mest læste i dag

 

I Danmark er det stadig tilladt at gå en tur og være udendørs, men i Spanien ser det helt anderledes ud. De sidste ti dage har landet været lukket helt ned på grund af coronavirus.

”Er der nogen til at tage sig af os?”

Stine Mynster lever til dagligt i det sydlige Spanien i bjerglandsbyen Benalmadena. Hun er skilt og bor der med sine sine to børn, Magnus på ni år og Matilde på ti år. Det skriver TV2. 

Stine fortæller, at der allerede er store problemer på hospitalerne i Malaga, og selv er hun bekymret for, hvad der skal ske, hvis hun for eksempel får et hjertestop, eller at hendes barn falder og slår hovedet og skal på hospitalet. For er der så nogen der kan hjælpe dem.

Siden forrige lørdag har familien været lukket inde i deres rækkehus. I Spanien er situationen nemlig meget alvorlig, og alle skal forholde sig inde.

Værst ser det ud i hovedstaden Madrid, der har over 1200 døde. Og Stine er bange for, at smitten spreder sig til hendes område.

Stine Mynster med sine børn før det hele brød sammen.

 

Det er meget værre end i Danmark

Hvis vi synes, at vi har det hårdt i Danmark, så står det meget værre til i Spanien. Stine fortæller, at ti millioner skolebørn skal blive hjemme, og at universiteter, tekniske skoler, børnehaver og vuggestuer er lukket. Så på den måde er det meget som i Danmark.

Men hospitalerne er mere pressede. Og folk har ingen frihed efter at de ved lov skal blive indenfor.

”Det er helt anderledes her end i Danmark. Her må man ikke engang gå en tur. Man må ikke mødes med nogen, ikke engang sin familie. Børnene har ikke kunnet lege med deres venner,” forklarer Stine Mynster til TV2.

Stine fortæller at man bliver lidt underlig oven i hovedet af at være indespærret uden noget socialt liv og uden motion.

Heldigvis har familien Mynster en terrasse, hvor de både kan få frisk luft og lidt motion. Familien har nemlig lavet en leg, hvor de løber lidt rundt om havebordet.

Stine mener, at de er privilegerede at kunne komme ud, da mange spaniere ikke har den mulighed.

Stine Mynster billedet er fra Stines Facebook-profil.

Overdynget med lektier

I Danmark er børnene blevet pålagt at lave lektier, men i Spanien er det ifølge Stine endnu hårdere.

Stines 10-årige datter Matilde skulle i sidste uge aflevere fire Power Point-præsentationer. Stine fortæller også, at det spanske skolesystem er ret krævende i forhold til hjemmearbejde.

Ved siden af at agere skolelærer, skal Stine også skal passe sit arbejde som pr-konsulent for den danske virksomhed Sprout.

Kan blive slemt for Spanien

Stine fortæller, at det kan blive rigtig slemt for Spanien. Her er de endnu ikke nået ordenligt ud af Finanskrisen. Og denne nedlukning rammer især de små selvstændige virksomheder.

Det gør Stine Mynster virkelig bekymret:

”Jeg talte med en lokal, der sagde, at det her kommer man til at kunne se på selvmordsstatistikken. For folk kommer til at gå fra hus og hjem, det er helt uoverskueligt,” fortæller Stine til TV2.

Men midt i mørke ser hun også sammenhold og vilje, for hvis der er noget, som Spanierne er gode til, så er det at bakke hinanden op:

”Folk støtter sundhedspersonalet og synes, de gør et fantastisk arbejde, og det viser man ved at gå ud at klappe hver dag klokken 20. Vi er enormt gode til at sige til hinanden: "Prøv at høre, vi gør det her sammen. Alt skal nok blive godt igen,” fortæller Stine Mynster afslutningsvis til TV2.

 

 

 

Anbefalet til dig