Hemmelige pakker til salg i Aarhus

Af: Asger Risom

|

18/12/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I alt 10 tons gaver venter en heldig finder

Lige nu læser andre også

Står du stadig og mangler en julegave, men er usikker på, hvad du skal købe? Så er der en sjov mulighed i Aarhus.

Lige nu kan man nemlig købe "hemmelige pakker" fra blandt andet Amazon.

Så hvis du leder efter en sjov og anderledes gave til julens pakkeleg, så er der altså gode nyheder.

Det skriver migogaarhus.

For første gang kommer fænomenet med hemmelige uafhentede pakker til Aarhus, og det sker lige i tide til juleaften.

Fra tirsdag den 17. til søndag den 22. december forvandles Bruuns Galleri til et skatkammer af overraskelser, når det franske firma King Colis stiller 10 tons pakker til rådighed. Hver eneste pakke gemmer på ukendt indhold, som først bliver afsløret, når du åbner den derhjemme.

Bland-selv gaver

Konceptet er simpelt: Du vælger selv blandt de mange pakker, som sælges efter vægt. Det er ikke tilladt at åbne pakkerne, før du har betalt, hvilket gør oplevelsen til lidt af et lotteri.

Priserne er til at overskue:

  • 100 gram "standard" pakker: 16 kroner

  • 100 gram "Amazon" pakker: 23 kroner

Så hvis du lyster at købe julegave til bland-selv slik priser, så er det en oplagt mulighed. Hvem ved, måske du scorer kassen?

En anderledes gavejagt

Alexis Faure fra King Colis beskriver konceptet som en unik oplevelse, der allerede har været et hit i storbyer som Rotterdam, Berlin og senest København:
“Det er en ret skør, men også uforglemmelig shoppingoplevelse.”

Selve pakkeudvælgelsen er en del af spændingen. Du har 10 minutter til at finde de pakker, der tiltaler dig mest. Hvem ved – måske gemmer der sig en lille skat indeni?

Praktisk information

Pop-up-butikken finder sted i Bruuns Galleri i stueetagen, lige ved siden af Matas.

Der er åbent hver dag fra kl. 10.00 til 20.00, og der er gratis adgang for alle – dog skal mindreårige være ledsaget af en voksen.

Så hvis du mangler en sjov gave eller bare vil opleve spændingen ved hemmelige pakker, er King Colis’ pop-up i Aarhus det oplagte sted at gå på jagt.

Måske finder du noget, der kan blive julens mest overraskende gave.

Anbefalet til dig