Medie med stor afsløring: Katherine Diez udkommer snart med bog om plagiatskandalen

Af: Amalie L.

|

18/09/2024

Nyheder
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Katherine Diez gør efter sigende klar til at sætte sine egne ord på den sag, der i starten af året trak hende ind i en mediestorm.

Lige nu læser andre også

Ifølge Ekstra Bladets kilder er den omdiskuterede litteraturanmelder på trapperne med en bog, som angiveligt ikke blot rummer hendes personlige refleksioner, men også en grundig gennemgang af den famøse plagiatsag, som har præget hendes liv de seneste måneder.

Det skriver Ekstra Bladet

Beskyldninger om plagiat

Diez, der tidligere arbejdede som skribent og klummeskribent, blev i begyndelsen af året anklaget for at have kopieret uddrag af tekster skrevet af andre skribenter – uden at angive kilder. 

Beskyldningerne tog hurtigt fart, og snart fandt man adskillige eksempler på plagiat på hendes Instagram-profil, hvor hun med sine 60.000 følgere delte anmeldelser og refleksioner om forskellige litterære værker. 

Men hvad der først lignede anmeldelser udelukkende fra hendes egen pen, blev snart afsløret som eksempler på plagiat.

Efterfølgende indledte Diez’ tidligere arbejdsgiver, Berlingske, en dybdegående undersøgelse af Diez’ skriverier. Konklusionen lød på, at der var 13 tilfælde af muligt plagiat.  

Havde en stor pris

Hele skandalen endte med at koste hende både karrieren og forholdet til tv-kokken Adam Price.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger udkommer Diez’ bog snart på forlaget People’s Press, selvom forlaget holder kortene tæt til kroppen og hverken vil be- eller afkræfte bogens eksistens.

Anbefalet til dig