De kommende dage ventes fortsat højt lufttryk over Danmark.
Årsagen er, at et kraftigt højtryk ligger næsten stille lige nord for Danmark, hvilket giver os en ret fastlåst vejrsituation med vind fra en østlig retning.
Nedbør kommer der ikke meget af, men stedvis kan der i perioder komme lidt sne, slud eller regn.
En stor del af tiden vil det være skyet, men både tirsdag og onsdag kan der komme perioder med lidt eller nogen sol.
Sådan skriver DMI.
Højtrykket ser dog efterhånden ud at svækkes og bliver forskudt mod øst.
Samtidig ventes et lavtryk langsomt at nærme sig Danmark fra sydvest, og de seneste prognoser peger på, at der fra nat til torsdag kommer vinterlig nedbør op over den sydlige og centrale del af landet.
Prognoserne er dog noget uenige om, hvor langt nordpå den vinterlige nedbør vil nå.
I løbet af torsdagen kan det meste af landet få noget sne eller slud, men der er også en mulighed at nedbøren kun når op over de sydligste egne.
Det er også lidt usikkert i hvilken form nedbøren vil falde, sandsynligvis mest som sne, tøsne eller slud, og ved kyster stedvis som regn.
Det vinterlige vejr ser ud at bestå. I løbet af næste weekend peger de fleste prognoser på at koldere luft vil bevæge sig ned over Danmark fra nord og nordøst med mulighed for spredte snebyger.
Er du klar til at tage kampen op mod sneen?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
![](https://owp.klarna.com/product/640x640/3193742978/Ryobi-RY18ST25A.jpg)
![](https://owp.klarna.com/images/logos/40282-1160193362.png)
![](https://owp.klarna.com/product/640x640/3070185501/Ryobi-RY18ST25A-140-%281x4.0Ah%29.jpg)
![](https://owp.klarna.com/images/logos/52036-1926071469.png)
Ret roligt i Danmark, mindre roligt i Grønland
Selvom det vinterlige vejr i Danmark ser ud at blive ret roligt herhjemme, ser det ikke lige så roligt ud for den sydlige del af Grønland.
Sydgrønland vil fra natten til tirsdag opleve en mere blæsende historie - en af mange den sidste stykke tid.
Det skyldes til et lavtryk, der ligger syd for Grønland har en kurs mod nord. Tilhørende front vil i løbet af natten give en del vind, sne og stigende temperaturer til den sydlige og sydvestlige del af Grønland.
Blæsevejret ser ud til at blive så meget, at vindstyrken kan komme op til storm - med vindstød op til orkan.