Her brænder danskerne deres skattepenge af

Af: Alberte B. C.

|

25/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skattepengene brænder allerede i lommerne.

Lige nu læser andre også

Efter Skat i fredags åbnede for årsopgørelsen, har det kriblet i fingrene hos mange danskere for at komme ud og bruge pengene.

Og der er især ét område, hvor effekten allerede kan mærkes: Rejsebranchen.

Hos TUI melder man om markant øget aktivitet siden weekenden.

Salget af rejser er steget med 20 procent sammenlignet med ugen før, og antallet af besøgende på bureauets hjemmeside er oppe med hele 40 procent.

Det er især klassiske sydlandske destinationer, der lokker danskerne.

Cypern topper listen over populære rejsemål, fulgt af Kreta, Rhodos, Mallorca og Tyrkiet.

"I vores branche er det lidt en højtid, når danskerne får adgang til deres årsopgørelse. Danskerne prioriterer at rejse, og de prioriterer også at bruge overskydende skattekroner på deres næste ferie," siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI. Det skriver B.T.

Det er primært rejser til skolernes sommerferie og sensommeren, der bliver booket lige nu.

Og selvom der i de seneste uger har været en afmatning i rejsebestillingerne, er udviklingen vendt markant, så snart skatteopgørelsen blev tilgængelig.

Ifølge TUI ser man hvert år et lignende mønster: Danskerne venter med at booke ferie, indtil de ved, om de får penge tilbage – og hvor meget.

Nu, hvor det økonomiske overblik er på plads for mange, er det tydeligt, at rejselysten er intakt. Og for mange går turen direkte fra TastSelv til Sydeuropa.

Anbefalet til dig