Her er der stor risiko for økonomisk svindel: Nu udsendes alvorlig advarsel

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det gælder om at passe godt på.

Lige nu læser andre også

Noget tyder på, at ikke kun atleterne gør sig klar til deres bedste præstationer, når OL om lidt skydes i gang.

Sommerens OL forventes at blive et knudepunkt for cyberkriminalitet, hvor svindlere gør sig klar til at udnytte begivenhedernes opmærksomhed.

Det påpeger virksomheden BioCatch, som er ekspert i at forebygge økonomisk kriminalitet i realtid ved at analysere brugeradfærd for nogle af verdens største banker, i en pressemeddelelse.

Forbrugere kan forvente at se en overflod af OL-relaterede phishing-angreb i indbakken, hvor cyberkriminelle lokker med løfter om billetsalg i sidste øjeblik, favorable priser til udlejning af boliger i Paris eller udgiver sig for at være officielle OL-sponsorer. 

”15 millioner turister forventes at besøge Paris til OL. Det betyder gode forhold for svindlere, da der er risiko for, at parisere, besøgende og interesserede verden over vil slække på deres sikkerhedsbevidsthed. Og det er vigtigt, at man ikke undervurderer svindleres kreativitet. Fx kan de udgive sig for at være agenter, der repræsenterer sponsorer af OL, såsom Coca-Cola, Samsung eller Visa for at udføre phishing-angreb,” siger Gareth Williams, nordisk bedrageriekspert i BioCatch.

Derfor advarer Frankrigs officielle myndigheder – herunder den franske regering, Den Internationale Olympiske Komite og Paris’ anklagemyndighed – også om risikoen for svindel under OL.

Chefanklageren i Paris advarer om, at kriminelle bander fra både Europa og Sydamerika, der har specialiseret sig i gadetyveri, vil strømme til Paris under OL.

Der er stor risiko for, at det vil føre til en stigning i svindel udført med stjålne mobiltelefoner, som kan misbruges til at begå cybersvindel. 

”Sidste år steg antallet af stjålne mobiltelefoner med 151 procent i London. De fleste stjålne mobiltelefoner ender i Kina, hvor de skilles ad. Men det er også almindeligt, at stjålne mobiltelefoner bruges til at begå svindel til fx at logge ind på netbanker,” siger Tom Peacock, leder af Global Fraud Intelligence i BioCatch.

Anbefalet til dig