Inden længe står vintermånederne for døren.
Selvom vinteren endnu ikke har meldt sin ankomst, har Møns Klint fået et forbløffende lag af noget, der ligner sne - men du skal ikke lade dig narre.
Dette usædvanlige fænomen er resultatet af en ekstraordinær vejrhændelse, der i sidste uge for alvor fik sit tag over Danmark.
Og det noget så voldsomme vejr har ikke kun sat sit præg på vejene med væltede træder, men også efterladt sig et markant indtryk på det ikoniske landskab.
For udover at alle bladene er blæst af træerne, så har Møns Klint fået hvad der ligner et lag 'sne':
Men Nils Natorp, direktør for GeoCenter Møns Klint, lægger ikke skjul på, at det langtfra er sne, men noget helt andet, der er årsagen:
"Der er vinden, der har blæst og hevet så meget i klinten, så den har hevet kridt af, pulveriserede kridtet og smidt det op over dronningestolen (det højeste punkt på Møns Klint, red.)", siger han hudløst ærligt til TV 2.
Men det er ikke kun landskabet, der har undergået en transformation.
Den over 20 år gamle trætrappe ved Møns Klint er også blevet et offer for naturens kræfter:
"Trappen er knækket midt over og blevet ædt af bølgerne. Det er en 100-års hændelse, så det er ikke noget, vi ser hver dag", lyder det videre fra Nils Natorp.
Han understreger, at det ikke kun er denne trappe, der har lidt skade. Andre trapper ved Røde Udfald, Gråryg og Liselund er også gået i stykker, og det er i skrivende stund uvist, hvornår de vil blive repareret.
Du kan se sneen der har lagt sig på Møns Klint ved at trykke her.