Her er Dronning Margrethes hjemmelavede gave til præsident Zelensky

Af: Ida Hansson

|

22/08/2023

Nyheder
Foto: Abaca/Ritzau Scanpix
Foto: Abaca/Ritzau Scanpix
Vores dronning havde en helt særlig gave til den ukrainske præsident.

Lige nu læser andre også

I går var der fint besøg på Christiansborg Slot.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyy og førstedame, Olena Volodymyrivna Zelenska, kom nemlig til Danmark.

Blandt andet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltog også i frokosten på Christiansborg Slot. Det samme gjorde en lang række andre gæster, heriblandt statsminister, Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen.

Hele gæstelisten og dagens menu fremgår på Kongehusets hjemmeside.

Dronning Margrethe, som afbrød sin ferie før tid, for at være i Danmark ved besøget, havde desuden lavet en helt særlig gave til Ukraines præsident.

Det deler Kongehuset på det danske Kongehus’ Instagram-profil.

“På Christiansborg modtog Hendes Majestæt Dronningen sammen med Kronprinsparret i dag Hans Excellence Volodymyr Zelenskyy og førstedame Olena Volodymyrivna Zelenska,” lyder det på Instagram, hvor der fortsættes:
 
“Dronningen har ved flere lejligheder udtrykt sin store opbakning til det ukrainske folk, og efter den officielle modtagelse og før frokosten fik Hendes Majestæt anledning til at overrække Præsidenten en særlig gave: et maleri med titlen ’Livets træ’. Malet af Majestæten selv i 1990’erne på Marselisborg Slot,”

Du kan se maleriet i opslaget fra Kongehuset herunder:

Anbefalet til dig