Her er forklaringen: Derfor skal Meghan ikke med

14/04/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Kong Charles kroning går af stablen inden længe, og det er ikke nogen hemmelighed, at der har været kold luft mellem kongen og han yngste søn og svigerdatter.

Mest læste i dag

Efterhånden som kong Charles III's kroning rykker tættere på, er det blevet afsløret, at Meghan Markle ikke vil være at finde til festlighederne.

Prins Harry vil aflægge et kort besøg i Storbritannien til sin fars kroning, men som en ikke-arbejdende kongelig vil han ikke være en del af processionerne eller det berømte balkonøjeblik.

Under interviews givet for at promovere sin bog, Spare, sagde prins Harry, at der var en række betingelser, der skulle opfyldes, før han og hans kone ville deltage i kroningen. Det skriver Mirror.

Forfatter til nyhedsbrevet Mail + Palace Confidential, Richard Eden, har sagt, at ifølge hans kilder "har ingen fra den kongelige familie 'sat sig ned og talt' med Harry og Meghan", siden Harry sagde "bolden var på deres banehalvdel".

Onsdag den 12. april meddelte Buckingham Palace, at prins Harry ville deltage i kroningen solo, mens hustruen Meghan bliver hjemme med deres to børn - Archie og Lilibet.

Venner af parret sagde, at det faktum, at Archies fjerde fødselsdag falder på samme dag som den store begivenhed, var en "faktor" i beslutningen for Harry om at deltage på egen hånd.

Det er også blevet rapporteret, at parret havde bekymringer om, hvordan deres deltagelse ville blive modtaget af den britiske offentlighed, især på baggrund af både interviews med folk som Oprah Winfrey og deres Netflix-dokumentarserie.

Folk tæt på parret har gjort det klart, at hertugens hjemkomst vil være "kort", hvor han går glip af en lang række begivenheder.

Buckingham Palace bekræftede, at prins Harry vil være en del af menigheden inde i Westminster Abbey for at se sin far og dronning Camilla blive kronet. Det er dog blevet sagt, at han kun vil deltage i selve kroningsceremonien og ingen andre kongelige begivenheder.

Anbefalet til dig