Her er skytten: Dræbte 6 og sårede 30

05/07/2022

Ida Hansson

Foto: Highland Park Police
Her er skytten, der i går dræbte 6 mennesker lige udenfor Chicago.

Mest læste i dag

Robert "Bobby" E Crimo III, 22, blev fanget efter en hektisk jagt, efter at seks mennesker blev skudt og dræbt og 30 andre såret, da den formodede skøtte åbnede ild i går, mandag.

Robert Crimo blev endelig anholdt, da ordensmagten jagtede den sølvfarvede Honda Fit, som han kørte i syv timer efter det dødelige snigskytteangreb ved en parade den fjerde juli.

Et chokerende billede, der cirkulerede på Twitter og andre medier, viste, at Robert Crimo - med sine karakteristiske ansigtstatoveringer - blev holdt nede og sat i håndjern af politiet lige uden for Chicago, Illinois.

Foto: Twitter

Den mistænkte kunne ses med ansigtet på jorden, iført mørkt tøj, da en K9-hund blev holdt i nærheden.

Få minutter tidligere fangede forbipasserende det dramatiske øjeblik, hvor Robert Crimo stod med hænderne oppe, omgivet af politibiler, efter at rædselsslagne beboere blev opfordret til at styre uden om området.

Tilfangetagelsen kom efter at den formodede gerningsmand blev set omkring kl. 18.30 lokal tid, da betjente forsøgte at stoppe ham - men han satte fart og forsvandt, hvilket gav anledning til en kort jagt, før han stoppede.

Han blev varetægtsfængslet, og sigtelser afventer, mens politiet fortsætter med at efterforske. Det skriver The Sun.

FBI udsendte en advarsel om Robert Crimo og hans køretøj, mens de beskrev hans udseende og tatoveringer: fire mærker med en streg gennem dem på hans højre kind, røde roser og grønne blade på hans hals og skrift over hans venstre øjenbryn.

FBI-agenter så ud til at ransage en bolig, hvor den mistænkte efter sigende boede sammen med sin far og onkel, ifølge lokale journalister.

Robert Crimo postede videoer på en YouTube-kanal, der siden bleve lukket ned på grund af overtrædelse af fællesskabets retningslinjer.

Flere af disse videoer indeholdt musik skabt af Robert Crimo sammen med videoer til at akkompagnere numrene.

Ifølge hans IMDb-side beskrives han som det mellemste barn af tre fra en italiensk-amerikansk familie i Highland Park.

Anbefalet til dig