Her er smitten høj: Alle borgere opfordres til at blive testet

01/11/2021

Julie Møller

Foto: Shutterstock.
Der lyder kraftige opfordringer til alle borgere. De handler dels om, at man opfordres til at lade sig teste og at man lader sig vaccinere.

Mest læste i dag

Når en kommunes incidenstal kommer over 500 gælder der en skærpet opmærksomhed på flere områder for at få nedbragt smitten. Den situation er Brøndby Kommune nu i.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Brøndby Kommune.

Derfor skal der ske noget, meldes der. Der er ikke tale om nedlukning, men kommunen skal følge en række af myndighedernes anbefalinger.

Anbefalingerne går især på dagtilbuds- og skoleområdet, da det er her smitten er høj. Det betyder, at:

  • Dagtilbud tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling. Aflevering og afhentning af børn foregår udendørs.

  • Skolelever opdeles så vidt muligt klassevis i frikvarterer og pauser. SFO og fritidstilbud organiseres i faste grupper.

  • Elever i alderen 9 år og opefter, som ikke tidligere har været smittet med COVID-19 inden for de sidste 12 måneder eller er vaccineret, opfordres til to ugentlige tests.

  • Opfordring til at aflyse større sociale arrangementer i skolerne på tværs af klasser. Sociale arrangementer som fx fødselsdag og fælles morgenmad bør holdes inden for stamklassen.

Bliv testet

Derudover opfordres alle borgere til at lade sig teste og at man lader sig vaccinere.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand, håndhygiejne og at isolere sig ved symptomer eller smitte, bliver også pepeget, og Brøndby Kommune oplyesr, at de særlige tiltag ophører, når kommunen i syv dage i træk har haft et incidenstal på under 500 og kommunen modtager besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Foto: Shutterstock.

Dagens smittetal

1457 personer har det seneste døgn i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut mandag. De 1457 smittetilfælde er fundet i 69.555 PCR-prøver. 

Mandag er der indlagt 248 patienter med corona, 29 af dem er placeret på intensiv. Der er registreret yderligere to coronarelaterede dødsfald.

 

 

 

Anbefalet til dig