Her kan du fra i morgen få Lurpak til kun 14 kroner - men det bliver bedre endnu

28/09/2023

Jesper Bengtson

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tilbuddet gælder fra i morgen.

Mest læste i dag

Inden for et døgns tid udløber de mange gode tilbud, der har været på Lurpak smør i denne uge.

Både i Netto og Føtex har det nemlig været muligt at sikre sig en pakke Lurpak på 200 gram for den nette pris af 12 kroner.

Der har dog været et lille ‘men’ ved dette tilbud, da hver enkelt kunde 'kun' har måtte købe tre pakker til tilbudsprisen.

Nyt tilbud fra i morgen

I morgen, når ovenstående tilbud udløber, er der flere andre tilbud på Lurpak, der begynder.

Et af dem der skiller sig særligt ud er tilbuddet fra Dagli’Brugsen, hvor en pakke blot koster 14 kroner.

Selvom det er to kroner dyrere end de tilbud, der har kørt ugen op til, så er der andre fordele ved dette, da man i Dagli’Brugsen fra i morgen kan købe hele seks pakker til tilbudsprisen.

Foto: Tilbudsaviseronline.dk

Flere tilbud

Fra i morgen er der flere tilbud på Lurpak, der begynder, men både Løvbjerg og Bilka, som er blandt dem, der også fra i morgen har tilbud på det populære smør, må se sig slået af Dagli’Brugsen.

Bilka og Løvbjerg sælger nemlig pakkerne til 18 kroner stykket, hvorfor en tur i Dagli’Brugsen vil være at foretrække for danskerne.

Anbefalet til dig