Her siger han det: Får stor betydning for Jonas Vingegaards Tour de France

Nyheder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaards holdkammerat har nu sat ord på, hvad der skal ske til Tour de France.

Lige nu læser andre også

Jonas Vingegaard tog hele cykelverden med storm, da han i 2022 vandt Tour de France for første gang.

I 2023 lykkedes det den ydmyge rytter fra Glyngøre at gentage succesen, da han igen kørte i mål på Champs-Élysées iført den gule trøje.

Udover at stå øverst på podiet i Tour de France og desuden vinde en etapesejr i det ikoniske løb, så stod Jonas Vingegaard øverst på skamlen i flere andre løb i 2023.

Jonas Vingegaard vandt nemlig i 2023 Critérium du Dauphiné og Gran Camiño. Derudover blev han nummer to i Vuelta a España, hvor holdkammeraten, Sepp Kuss, endte med at trække det længste strå.

Om 2024 bliver endnu et succesrigt år for den ydmyge Glyngøre-dreng må vi vente at se.

Ny sæson står for døren

Inden længe tages der på den nye sæson, og som så mange andre sæsoner, så er Tour de France endnu engang et af de helt store fokusser for det hollandske mandskab.

Den amerikanske rytter Sepp Kuss fra holdet Visma-Lease a Bike har udtrykt et ønske om at dele kaptajnrollen med den danske Tour de France-vinder i kølvandet på Primoz Roglic' afgang fra holdet.

Sepp Kuss, der sidste år sikrede sig den imponerende sejr i Vuelta a España, ser sig selv som en oplagt kandidat til at indtage en mere fremtrædende rolle på holdet, som vil få stor betydning for danskerens Tour de France:

"Det afhænger selvfølgelig af, hvor god jeg er, men strategisk set kan det ikke skade med to kaptajner. Jeg tror, at Jonas og jeg kan arbejde godt sammen. Vi har de samme kvaliteter i bjergene. Det er altid godt for os at have to ryttere i toppen af klassementet", siger den amerikanske klatrer til belgiske Wielerflits.

Til trods for sin succes, er Sepp Kuss dog stadig i færd med at finde ud af, hvilken type leder han er, og om han kan bære det ansvar, der følger med at kæmpe om sejren i de store løb:

"Det er noget, jeg skal udforske", siger han og erkender, at han måske ikke er en naturlig leder.

Sepp Kuss stiller til start i både Tour de France og Vuelta a España i år. Jonas Vingegaard vil også være at finde til Tour de France, men det er endnu usikkert, hvorvidt han deltager i Vuelta a España.

Anbefalet til dig