Her skal danskerne være forberedte: DMI melder om 'udbredt sne'

Nyheder
Foto: Shutterstock
Sneen rammer meget snart.

Lige nu læser andre også

Fredag bliver den weekend-dag med flest skyer, men det betyder ikke at det bliver overskyet.

Mange steder kommer der lidt eller nogen sol. Mindst sol kommer der på Bornholm.

Der kommer desuden også vinterlige byger – først på dagen i den vestlige del af Jylland og senere er det de østlige egne, der står for skud.

Sådan skriver DMI.

I eftermiddag får Bornholm mere udbredt sne.

Vinden tiltager til mellem let og frisk vind omkring nord, og ved kysterne vil der være op til hård kuling. Med dagtemperaturer fra omkring frysepunktet til 3 graders varme vil det føles bidende koldt.

Vejret styres af et lavtryk der næsten ligger stille over Litauen, først sent lørdag trækker lavtrykket mod sydøst. Lavtrykket hiver det koldere luft ned over landet fra nord og nordvest.

Weekendvejret

I weekenden strømmer kold luft fortsat ned over Danmark fra nord, og vi kan nyde et par dage med tørvejr de allerfleste steder og nogen eller en del sol.

Dog må Bornholm også lørdag slås med mange skyer og sne- eller sludbyger.

Dagtemperaturen vil ligge fra omkring frysepunktet til 4 graders varme, mens temperaturen om natten falder til mellem 5 graders frost og 2 graders varme.

Vinden aftager desuden langsomt, så søndag ser ud til at byde på smukt og ret roligt vintervejr.

Især søndag indbyder til udendørsaktiviteter, så mon ikke der dukker enkelte snemænd op i landskabet.

Anbefalet til dig