Historisk kulderekord har kurs mod Danmark

17/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Der har ikke været sommervejr at spore i juli måned i år, faktisk så lidt, at vi nu er på vej til at slå rekord.

Mest læste i dag

Vi er muligvis på vej til at slå en kedelig rekord i Danmark - vi har nemlig muligvis i år, den koldeste juli måned i hele 40 år, det skriver TV 2 Vejret. 

Vi har i juli måned haft en middeltemperatur på kun 13,7 grader, hvilket betyder at dette års juli måned er kandidat til at blive én af de tre koldeste siden 1874. 

Den højeste temperatur der er målt i juli måned i år, er 22,6 grader. Derfor har vi endnu ikke haft en rigtig sommerdag i juli måned i år, da temperaturen skal ramme 25 grader eller derover, for at blive betegnet som en sommerdag. 

Juli i 1979 var lige en tand koldere med en middeltemperatur på 13,6, mens juli 1898 bød på temperaturer på samme niveau som i år. 

DMI’s prognose for resten af juli, er desværre heller ikke spækket med sommerdage. De lover at der denne weekend kan komme temperaturer som muligvis kan snige sig op på 24 grader - men allerede i næste uge, vil vi igen have temperaturer som ligger omkring de 20 grader. 

Sidst vi havde en så kold juli måned, var tilbage i 1993, hvor temperaturen lå på 14,3 grader i middeltemperaturen for måneden.

Til gengæld var vores juni måned i år, den varmeste siden 1992, hvor sommerens hidtil varmeste temperatur i år blev målt på 29,2 grader - hvilket betød at juli måned gennemsnitligt var to grader varmere end normalt.

 

 

Anbefalet til dig