Historisk stor pujle på vej: Dansker kan blive svimlende rig

Nyheder
Foto: Shutterstock
Til marts kan puljen i Eurojackpot blive historisk høj.

Lige nu læser andre også

Fra 25. marts kan danskere, der spiller Eurojackpot begynde at drømme endnu større. 1. præmiepuljens maksimumbeløb bliver nemlig forhøjet, så den kan nå op på 750 mio. kr.

Minimumsbeløbet vil stadig være på mindst 63 mio. kr. hver gang.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse. 

To trækninger om ugen

Samtidig kommer der en ekstra ugentlig trækning om tirsdagen, så Eurojackpot puljen fremover er på spil både tirsdag og fredag. Bliver der ikke fundet en vinder, ruller puljen videre til næste trækning. Så hvis der fx. ikke bliver fundet en vinder om tirsdagen, så er puljen på spil allerede igen om fredagen.

"De danske spillere har virkelig taget Eurojackpot til sig, så vi er meget glade for, at vi kan tilbyde en ekstra trækning hver uge og give spillerne mulighed for at drømme endnu større," siger Martin Dalsgaard Andersen, der er marketing director i Danske Lotteri Spil A/S.

Rekorder står for fald

Det højeste, en Eurojackpot pulje kan nå op på lige nu, er 570 mio. kroner. Det har den været flere gange, og heldige vindere er også løbet af med hele puljen på en gang, dog aldrig danskere. Den største gevinst til en dansker i Eurojackpot indtil videre var på lige godt 315 millioner kroner, og den tilfaldt en spiller fra Helsingør i 2015. Men med den nye forhøjede pulje i Eurojackpot kan begge rekorder stå for fald.

"Den maksimale pulje når nu op på trekvart milliard, og det betyder, at rekorderne før eller siden vil blive slået. Med to trækninger om ugen kan puljen også vokse hurtigere," forklarer Martin Dalsgaard Andersen.

Han tilføjer at prisen for en Eurojackpot kupon stadig vil være den samme.

Anbefalet til dig