Senere i år starter TV2 optagelser til en ny omgang Toppen af Poppen. Programmet danske musikere mødes og fortolker hinandens musik. Årets sæson skal optages på Mols.
Indtil videre har TV2 offentliggjort, at sangerinden Katinka samt Malte Ebert, der nok særligt er kendt som alterego'et Gulddreng, som for en tid sad tonstungt på hitlisterne herhjemme. Mandag løfter TV2 så sløret for programmets tredje deltager.
Det er Simon Kvamm, der melder sig klar til at fortolke kollegernes musik og selv lytte til deres fortolkninger af de mange hits, han har stået bag i sin karriere.
Udover sit arbejde som skuespiller og satiriker i blandt andet Rockerne og Drengene fra Angora, så har Kvamm opnået stor succes med bandsene Nephew, De eneste to og Hugorm.
En lang familiefest
Simon Kvamm fortæller, at han tror den kommende sæson af Toppen af poppen bliver en lang familiefest.
"Jeg har opbygget et enormt savn efter at hænge ud med kolleger i musikbranchen," udtaler Simon Kvamm til TV2, inden han fortsætter:
"Jeg forestiller mig, at det bliver ligesom én lang familiefest med enormt mange musikalske indslag på enormt højt niveau."
Ifølge Simon Kvamm er han allerede godt i gang med forberedelserne til programmet, hvor kunstnerne fortolker hinandens musik på tværs af genrer og alder. Derfor bruger musikeren lige nu mange timer på 'hjemmekontoret'.
"Jeg er gået amok i studiet," fortæller Simon Kvamm, der netop nu er aktuel i tv-serien Guru på DR.