Hjerteforeningen advarer alle danskere om Facebook-opslag: Kan koste dig livet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kommer Hjerteforeningen med en direkte advarsel til danskerne.

Lige nu læser andre også

"AT OVERLEVE ET HJERTEANFALD, NÅR DU ER ALENE. Det er to minutter af din tid værd, dette opslag."

Sådan står det blandt andet i et Facebook-opslag som nu bliver delt vidt og bredt. 

Opslaget fik dog hurtigt Hjerteforeningen til at dele et skriv på deres egen Facebook-side. De advarer nemlig om, at indholdet ikke passer.

I opslaget får man klare instruktioner til, hvordan man skal reagere, hvis man begynder at mærke en smertende fornemmelse i brystet, som "begynder at stråle i armen og kæben, op og ind i hjertet". 

"Du kan hjælpe dig selv ved at hoste gentagne gange og meget kraftigt," kommer det. 

Men ifølge Hjerteforeningen er det slet ikke sandt. De kalder det således "fake news" og skriver, at de "ikke kan stå inden for den viden, der deles her".

Foto: Facebook

Lokalavisen Aarhus skriver, at opslag som dette før er blevet kopieret og delt - herunder i 2020, hvor faktatjekmediet Tjekdet.dk undersøgte sagen.

I forbindelse med undersøgelsen talte de med en ekspert, Jens Flensted Lassen, professor i kardiologi på Odense Universitetshospital, som heller ikke kunne stå inden for den viden, der blev delt. 

Han advarer sågar helt mod at følge metoden. 

"Hvis folk lader være med at ringe 1-1-2 med det samme, fordi de kommer i tanke om, at de skal hoste, kan de ende med at spilde dyrebare sekunder, som i sidste ende kan være forskellen på liv og død," sagde han i 2020 til Tjekdet.dk.

Derfor, hvis du har mistanke om, at du har fået et hjerteanfald, så ring 1-1-2 med det samme.

Anbefalet til dig