Hold dig orienteret - Du risikerer at blive afvist i døren

17/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Der er mange som lige nu bruger sommerferien på at opleve Danmarks forskellige parker og museer - det har betydet at de flere steder må afvise folk i døren

Mest læste i dag

Mange mennesker holder lige nu sommerferie i Danmark. Desværre har vejret været alt andet end sommerligt - og det betyder at mange bytter stranden ud, med ture i Danmarks forskellige parker og museer. 

Blandt andet på Fiskeri- og Søfartsmuseet og i Ree Park Safari, har man oplevet at må enten må afvise gæster i døren eller bede gæsterne om at planlægge deres besøg i parken en anden dag. 

Der er flere faktorer som er årsagen til at der i år er ekstra stort tryk på. Blandt andet har coronaens indtog i Danmark og resten af verden, betydet at vi bliver nødt til at holde ekstra afstand og der derfor er nogle andre restriktioner for, hvor mange personer vi må være på stederne af gangen. Samtidig holder mange danskere ferie i Danmark og i kombination med at sommervejret er udeblevet i Juli, så har interessen for parker og museer været stor. 

På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, har man desværre oplevet måtte afvise mange gæster i køen - især på regnvejrsdage. Vibeke Birk som er kommunikationschef på museet, fortæller til B.T. at der er langt flere som er interesserede i museumsbesøg, end museet har kapacitet til at lukke ind. 

Derfor har museet også set på hvad de kan gøre for at gøre oplevelsen god, de dage hvor der især har været mange gæster der har været nødsaget til at vente i kø på parkeringspladsen. Her har museet delt både kaffe og andre drikke ud til gæsterne - og derudover har de ved længere ventetider sendt personalet ud til gæsterne med nogle af museets dyr. De har også arrangeret skattejagt og ‘Vandbingo’ for de ventende gæster.

Grundet det store pres, har de også opfordret deres gæster til kun at bruge en halv dag på museet, frem for at gøre det til en hel dag - så der på den måde er plads til at flere kan komme på besøg.

Hold dig opdateret på Facebook

Også i Kattegatcentret i Grenaa oplever man større interesse end normalt. Her har de indført et bookingsystem som betyder at de får de besøgende spredt ud over dagen. De fortæller at de også har oplevet at måtte afvise gæster som ikke har booket på forhånd.

De fortæller at de også advarer kunderne på Facebook hvis der er udsolgt, så de ikke behøver gå forgæves.

Kattegatcentret er ikke de eneste som via Facebook har måtte meddele deres gæster at der allerede er udsolgt. 

Ree Park Safari ved Ebeltoft, har også oplevet stor interesse. I går måtte de meddele deres gæster, at hvis de ikke på forhånd havde købt billet, så anbefalede de at man udskød sit besøg i parken. 

Også Sønderborg Slot, har oplevet stigende besøgstal. De opfordrer gæsterne til at sprede deres besøg ud over hele dagen, i stedet for at alle besøgende møder op klokken 10, hvor slottet åbner.

Så planlægger du et besøg en i af Danmarks skønne parker eller museer, så er det en god ide at holde sig orienteret hjemmefra - så du ikke risikere at turen er forgæves.

 

 

Anbefalet til dig