Hos Rigspolitiet er der sket en fejl.
En fejl der betyder at intet mindre end 37.519 fartbøder ikke er blevet sendt ud. Der er sammenlagt bøder for i alt 46 millioner kroner.
Det skriver B.T. som har været i kontakt med Justitsministeriet.
Fejlen har fundet sted fra oktober 2018 til december 2021.
Det betyder at når en bil der er ejet af et enkeltmandsfirma i denne periode er blevet blitzet i en fartkontrol, så er der ikke blevet udsendt en bøde fra Rigspolitiets hastighedskontrol.
Årsagen til fejlen er, at der en periode i oktober 2018 var en usikkerhed om betalingen af fartbøderne, når bilen ejer var en enjeltmandsvirksomhed.
Derfor er der ikke automatisk blevet udsendt fartbøder, som der normalt ville være - og derfor er der altså over 37.000 bøder der ikke er blevet sendt.
Justitsminister Nick Hækkerup beklager situationen.
"Som det også fremgår af brevet, er det selvsagt stærkt beklageligt, at det automatiske trafikkontrolsystem ikke har kunnet håndtere, om en bøde skulle udstedes til ejeren personligt eller til virksomheden med den konsekvens, at bøden ikke er blevet opkrævet," lyder det ifølge B.T fra Nick Hækkerup i et svar til Folketinget.
Ændringer på vej
Det er ikke kun bøder der er på vej i e-boks.
Også forældre kan se frem til flere breve - især fædrene.
Det har nemlig hidtil oftest været således, at det er mødrene som har modtaget beskeder fra det offentlige vedrørende et fælles barn.
Det er nu slut og fra i dag, vil begge forældre modtage digitalpost der vedører ens barn.
Det er dog rettet mod de forældre som har fælles forældremyndighed. Du kan læse mere i artiklen herunder: