Hold øje: Nu får 300.000 danskere brev i e-Boks

Foto: Shutterstock

Rigtigt mange tusinde danskere modtager et brev en af de næste dage, oplyses det nu.

I de kommende dage vil 300.000 borgere modtage et brev i deres elektroniske postkasse. Det oplyser Region Hovedstanden. 

Brevet sendes af sted for at informere om, at forskning i deres gemte blodprøver kan være altafgørende for at udvikle nye og bedre behandlinger. Det kan vise sig at være afgørende for udviklingen af bedre behandlinger til en række personer med fx hjertekarsygdomme, gigt, knogleskørhed eller barnløshed, at forskere fortsat får mulighed for at anvende blodprøver til forskning.

Via et brev i e-Boks eller i postkassen bliver over 300.000 personer i Region Hovedstaden i de kommende dage derfor informeret om, at deres blodprøverester opbevares i Region Hovedstadens Biobank – og fortsat kan blive anvendt til at forske i forskellige sygdomme og behandlinger til gavn for patienter nu og i fremtiden.

Ifølge forskningsleder i Region Hovedstadens Biobank, professor og overlæge Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, har den teknologiske udvikling i fx genforskningen betydet, at mulighederne for at forske i blodprøvedata er kraftigt udvidet. Derfor er det vigtigt at informere alle personer om, hvordan deres blodprøver nu kan anvendes, og hvorfor de har en uvurderlig stor værdi for forskningen.

"Visionen med Region Hovedstadens Biobank er at forske i årsager til sygdom og årsager til, at nogle mennesker har større risiko for nogle sygdomme, end andre har. Gennem denne forskning har vi bl.a. fundet gen-varianter, der har betydning for, hvem der får alvorlige bivirkninger af blodtrykssænkende medicin. Budskabet er, at materialet i biobankerne i høj grad kan hjælpe de næste patienter," siger Sisse Ostrowski.

Hun forklarer, at alle deltagerne i brevet informeres grundigt om muligheden for at bruge Vævsanvendelsesregisteret, hvor man som borger altid kan registrere, hvis man ikke ønsker, at ens data eller væv skal kunne anvendes til forskning.

Læs også

LIGE NU: Mette Frederiksen reagerer på trist nyhed

Kan få vigtige konsekvenser

For personer med hjertekarsygdomme kan mere viden om arvelige (genetiske) faktorer eller livsstilsfaktorer være afgørende for valg af behandling og forebyggelse til den enkelte person, fremhæver Henning Bundgaard, som er professor i kardiologi ved Rigshospitalet. Han er en af de forskere, som kan se store perspektiver i biobank-forskningen.

"Vi forventer, at disse studier kan bidrage til, at vi i sundhedsvæsenet bliver langt bedre til at identificere dem, der er i risiko for at udvikle alvorlige hjertekarsygdomme – og at tilbyde dem en væsentlig mere skræddersyet medicinsk behandling med større effekt og færre bivirkninger,"siger Henning Bundgaard.

Han fremhæver, at forskningen samtidig forventes at kunne påvise, hvem der IKKE er i risiko for at udvikle hjertesygdomme, og som derfor kan klare sig helt uden eller med langt mindre medicin og færre opfølgende lægekontroller, oplyses det. 

Læs også

Hundeejere bør gå i gang allerede nu