Når Rolex lancerer et nyt ur, er det langt fra alle, der får lov at bære det.
Én af de få udvalgte er den danske tennisstjerne, Holger Rune, og lige nu er han en del af den lille gruppe, der kan rende rundt med et af årets mest eftertragtede modeller - Sea-Dweller - på håndleddet.
Det var under Masters 1000-turneringen i Cincinnati, at en journalist fra Tennis Channel fik øje på uret på den danske stjernes arm og spurgte ind til historien bag.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
"Jeg fik det i forberedelsesugen til Wimbledon faktisk. Jeg var så glad for at få det. Det er et smukt værk, og jeg er forelsket i det," siger den unge dansker.
Sea-Dweller-modellen, som han bærer, blev lanceret tidligere på året og er kendt for sine dykkeregenskaber og den særlige status, der følger med.
Er din bilforsikring også alt for dyr? Få et tilbud af findforsikring her. (reklamelink)
På den korte liste over andre ejere finder man prominente navne som Leonardo DiCaprio, Roger Federer, Mark Wahlberg og Tom Cruise.
Som ambassadør for Rolex får Holger Rune adgang til et univers af håndlavet præcision og luksus, der sjældent er forbeholdt andre end de mest profilerede sportsfolk og kulturikoner.
"Meget få mennesker har det indtil videre, så det er rart at gå rundt med," udtaler han.
Prisen for et Sea-Dweller spænder fra omkring 100.000 kroner til helt op mod 880.000 kroner afhængigt af den specifikke model.
Lige nu er Holger Rune aktuel i ATP Masters 1000-turneringen i Cincinnati, hvor han skal spille 16-delsfinale senere i dag.