Det er ikke særligt mange danskere, der kan blære sig med at have fået besøg af kong Frederik på baggrund af en bedrift, de har opnået.
Men det kan den danske tennisstjerne Holger Rune, som nu fortæller om hans oplevelse med Danmarks konge.
Det var en bemærkelsesværdig dag, da den daværende kronprins Frederik – nu kong Frederik – mødte op til Wimbledon for at se kampen mellem Holger Rune og bulgarske Grigor Dimitrov.
Rune formåede at vinde kampen, og efterfølgende blev det til et uforglemmeligt møde mellem kongen og den unge tennisstjerne.
I et interview med DR i anledning af årets Wimbledon fortæller Holger Rune om den specielle oplevelse.
Han bliver spurgt, om han kan huske, hvem der var gæst i han boks efter kampen, svarer han prompte: "100 procent. Det kan jeg godt. Det var Frederik. Det var supernice. Han kom op i spillerloungen og sagde hej. Vi snakkede en masse og spiste lidt mad, så det var hyggeligt," fortæller en storsmillende Holger Rune.
Det møde er uden tvivl et stort minde for Holger Rune, der igen deltager i Wimbledon i år. Om kong Frederik eller andre medlemmer af den danske kongefamilie vil være til stede, vil tiden vise.
Holger Rune står nu over for endnu en udfordring i Wimbledon, hvor han spiller sin første kamp tirsdag den 2. juli. Det bliver spændende at se, om han kan gentage succesen og måske få endnu et kongeligt besøg.