Hollywood-stjerne død

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den amerikanske skuespiller er gået bort.

Lige nu læser andre også

Markie Post, der er kendt fra flere store film, herunder 'There’s Something About Mary' ('Vild med Mary'), hvor hun spillede rollen som Cameron Diaz’ mor, afgik ved døden lørdag den 7. august. Hun blev 70 år gammel.

Det rapporterer flere amerikanske medier – blandt andet The Hollywood Reporter.

I de seneste fire år har Markie Post kæmpet en hård kamp mod kræften.

Til trods for, at hun har været hårdt ramt af den forfærdelige sygdom, har hun alligevel arbejdet sideløbende. Hun ville nemlig ikke have, at det var noget, der skulle sætte en stopper for hendes karriere. Det forklarer hendes familie.

"Hun var så stærk, at hun formåede at fortsætte med at arbejde mellem sine kemobehandlinger, men dét, vi er rigtig stolte over, det er den person, hun var ved siden af skuespillet," fortæller familien ifølge B.T., og fortsætter:

"Hun var et menneske, som lavede storslåede kager til sine venner. Et menneske, som syede gardiner til vores lejligheder. Og et menneske, der viste os, hvordan det ser ud at være venlig, elskværdig og tilgivende i en ofte barsk verden."

Foto: Shutterstock

Det var dog ikke blot filmen 'Vild med Mary', der var med til at gøre Markie Post til et kendt ansigt. Hun spillede nemlig med i flere andre tv-serier og film gennem sin karriere.

Dette omfatter blandt andet tv-serierne 'Scrubs', '30 Rock' og 'The Fall Guy', som er de tv-serier, som hun er mest kendt for at have spillet med i.

Markie Post efterlader sig en ægtemand, producer Michael A. Ross, som hun også havde to døtre sammen med, Kate Armstrong Ross og Daisy Schoenborn.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig