Hospital kommer med corona-opråb: Overvejer at aflyse operationer

28/11/2020

Mathias Busekist

Foto: Presse - Aarhus Universitetshospital
Coronavirussens indtogt hertillands er ikke gået ubemærket hen.

Mest læste i dag

Det kan de bekræfte ved Aarhus Universitets, som nu går og overvejer, om man skal udsætte operationer, som ikke er af hastene karakter. 

"Coronatallene stiger og vil formentlig blive ved med det i december. Derfor skal vi skaffe mere kapacitet. Det kan for eksempel ske, ved at vi udsætter nogle operationer af ikke-hastende karakter. På samme måde som vi gjorde i foråret," lyder det fra hospitalsdirektør Poul Blaabjerg til B.T. 

Der blev igen sat en kedelig rekord, da man lørdag kunne bekræfte, at der var registreret 1636 personer med coronavirus. Det er det hidtil højeste antal, man har haft under epidemien.

Det er dog værd at notere, at der blev udført rekordmange tests - over 100.000. 

Der er nu 249 personer, som er indlagt til behandling for coronavirus. Det er næsten en fordobling af sidste måneds antal. 

Kan mærke presset

Der er langt op til den maksimale kapacitet, men man begynder at kunne mærke presset, og det kan Aarhus Universitetshospital skrive under på.

De skal nemlig foruden corona også håndtere det normale pres. 

"Vi må formode, at antallet af patienter, der kommer ind med de sygdomme, der normalt forekommer hen over vinteren, tillige skal afklares i forhold til covid-19," siger Poul Blaabjerg til B.T. 

Han mener derfor, at personalet er ved at være nedslidt, da man har været i gang siden marts. 

Hospitalsledelsen kommer i næste uge med et oplæg til, hvordan man kan håndtere coronapresset.

Anbefalet til dig