Hun er for sexet - Kvindelig brandmand blev fyret

04/02/2020

Kathrine Frich Lindstrøm

Foto: Shutterstock
En 27-årig brandkvinde fra Montana i USA er blevet fyret på grund af afklædte billeder på Instagram.

Mest læste i dag

 

Presley Pritchard, der har arbejdet som paramediciner ved brandvæsenet i Evergreen, blev i august 2019 afskedet, fordi hun havde delt et billede af sig selv i uniform på de sociale medier. Det skriver Ekstrabladet og andre medier i dag. Inden fyringen var hun blevet advaret med besked om at fjerne opslaget indenfor fem dage. 

 

 

Pritchard gik med sagen til sin advokat og valgte ikke at fjerne billederne, fordi brandvæsenet i Evergreen ikke havde nogen skriftlige retningslinjer på området. 

20 advarsler

Allerede i juli 2018 modtog Presley Pritchard sin første klage. Det skete efter en bekymret borger havde henvendt sig med en klage til et bestyrelsesmedlem for Evergreen Brandvæsen Distrikt. Siden da har hun modtaget ca. 20 advarsler og påtalelser af hendes påklædning på brandstationen.

- Det fortsatte konstant. De kaldte mig ind til samtale for selv de mindste ting. Det var lige som at balancere på en knivspids hele tiden, fortæller Presley Pritchard.

 

 

En af det ting, der blev påtalt ved Pritchards påklædning, var de kvindelige standard-bukser til uniformen. De blev kaldt "alt for provokerende." Pritchard hævder i den forbindelse, at ledelsen efter episoden beordrede hende til at gå med et par bukser, der var beregnet til mænd.

- Så jeg tænkte. Fint. Okay. Jeg skal altså gå i mandebukser. Seriøst. Skal jeg efterlade min bagdel i mit eget hjem, før jeg tager på arbejde?

Ikke noget på sig

Chefen på brandstationen Craig Williams er uenig med Pritchards udlægning af sagen. Han fortæller at brandvæsenet i Evergreen efter Pritchards klage ansatte en eksterne ekspert til at efterforske sagen. Han kunne ikke finde belæg for nogle af Presley Pritchards beskyldninger.

 

Anbefalet til dig