Hun har fortsat ingen kontakt med Amalie: Nu tager Lotte Lytton Kejser bladet fra munden

Af: Ida Hansson

|

23/08/2023

Nyheder
Foto: Skafte Rumle/Ritzau Scanpix
Foto: Skafte Rumle/Ritzau Scanpix
Mor og datter var som bedste veninder, men i dag har de ikke længere nogen kontakt.

Lige nu læser andre også

Der er kold luft mellem Amalie Szigethy og mor Lotte.

Faktisk har de to ikke haft kontakt i flere måneder, hvilket ellers er meget atypisk. De to plejer nemlig at ses meget og har et nært forhold. Ligeledes plejer Lotte Lytton Kejser at have et meget tæt forhold Amalies to døtre, Josephine og Hannah.

De to piger har Amalie med Mikkel Skelskov. De to har længe været on/off kærester, men efter et grimt brud sidste år, bedyrede de begge, at nu var det helt slut mellem dem.

Det blev dog ikke tilfældet, for de er sammen igen og siden har Lotte ikke haft kontakt til Amalie og pigerne.

Det er noget som er hårdt for Lotte, der savner sin datter og sine børnebørn. På Instagram har hun flere gange delt billeder af dem, og svarede så sent som i går, på et spørgsmål om, hvorvidt hun stadig ikke har hørt fra dem. Og det har hun ikke.

Nu taler hun ud i et interview med Her & Nu.

Hun fortæller blandt andet, at hun og familien selvfølgelig savner Amalie og pigerne. Der er nemlig ingen i familien som har kontakt til dem.

“Vi har selvfølgelig savnet Amalie og pigerne (i sommeren, red.), det er klart. Nu er Amalie jo en voksen kvinde og skylder ikke nogen noget. Men jeg undrer mig over, at hendes omgivelser ikke opfordrer hende eller anbefaler hende eller støtter hende i at få kontakt med sin familier, som hun elsker overalt på jorden,” lyder det fra Lotte Lytton Kejser.

Hun siger også, at hun dog forventer at det sker en dag, da det ville være ‘normale og begavede menneskers reaktion’.

Anbefalet til dig